Saturday, November 30, 2013

Thanksgiving og alt det andet

Hejsa!

Tusind gange undskyld for at være forsvundet i over en måned. Har ikke lige vist hvad jeg skulle skrive, så har egentlig bare udsat det.
Der sker egentlig ikke så meget nyt. Har fået en hverdagsrutine med hensyn til skolen, som jeg jo bruger det meste af min tid på.

I starten af november tog vi op til Mall of America i Minnesota, ca. 6 timer herfra. Det var godt nok noget af et shoppingcenter, og fik vist også brugt en god sum penge.





I torsdags havde vi jo Thanksgiving, som er en amerikansk helligdag. Vi tog hen til Grandma omkring kl. 1 hvor hele familien altid er samlet. Deres familie er kæmpe, med masser af onkler og fætre og kusiner, så tabte hurtigt overblikket over hvem der var hvem. Senere hen blev der serveret kalkun, stuffing, og alt det andet der hører ti en thanksgiving dinner.

Torsdag var også Jordans 21. fødselsdag så da vi kom hjem, fejrede vi også hende. Justin havde forresten også fødselsdag for nogle uger siden.




Det er blevet ekstremt koldt her, med masser af sne allerede. Temperaturen ligger på omkring -10 til 5 grader som skifter fra dag til dag. Selvom jeg langsomt er ved at fryse til is, bliver folk ved med at udpege at det slet ikke er koldt endnu og at det bliver værre endnu. Øv!




Friday, October 25, 2013

General Update

Hey allesammen!
Undskylder for min mangel på opmærksomhed her på bloggen...

Har haft rygende travlt her de sidste par uger, så har ikke lige haft tid eller overskud til at opdatere.
Det går rigtig godt herover, bedre for hver dag der går. Skolen er... skolen. Haha, det er hårdt til tider, men jeg består alle mine klasser, så helt galt er det ikke.

Hygger mig også rigtig meget med min familie når jeg engang for fri fra skole. Som de tidligere indlæg viser, har vi været rundt omkring de sidste par uger, hvilket kun er dejligt.

Vejret har taget en drastisk ændring og i den sidste uge har vi haft minusgrader. Vildt ikke?
For bare tre uger siden var det så varmt, at jeg knap nok kunne holde ud at have leggins på udenfor, og nu er det tæt på at sne. Vejrudsigten sagde sne i tirsdags, men det kom nu aldrig. De har ikke rigtig efterårsvejr her, så det savner jeg faktisk lidt. Efterårsvejr er for mig regnvejr, blæst men stadig solstråler ind i mellem. Bladene er dog stadig grønne de fleste steder, hvilket er vildt når man tænker på hvor koldt det er. Rygtet siger det bliver en ekstra kold vinter, så det skal nok blive sjovt... Not.

Jeg ved egentlig ikke hvad jeg skal skrive, andet end at det går godt. I skal ikke være bekymrede hvis der går lang tid mellem mine opdateringer... Det betyder bare jeg hygger mig og nyder mit liv herover. Savner jeg alle rigtig meget og håber i har det godt <3

Six Flags Great America Amusement Park

I sidste uge tog mig, Cindy, Rory, Justin og Jordan til Six Flags forlystelsespark i Chicago. Det siger lidt sig selv, men ja... Det er en kæmpe forlystelspark, som her i oktober holder Fright Fest. De har altså pyntet hvert lille hjørne med Halloween dekorationer og bygget 6 spøgelseshuse. 





Udklædte medarbejdere gik rundt og skræmte gæsterne, hvilket var enormt sjovt at se (undtagen når de skræmte mig... knap så sjovt!).
Vi prøvede nogle af spøgelseshusene som var virkelig godt lavet. De var ikke alle lige skræmmende, men var dog tæt på at tisse i bukserne da en heks lignende person fulgte efter mig.





Der var syyyygt mange mennesker, da det var sidste weekend de havde åbent i år, så ved hver forlystelse var der 1-2 timers kø. Derfor prøvede vi vidst kun 3 ting. Lidt ærgeligt, når vi havde betalt så meget for at komme ind, men sådan er det. 





Eftersom vi var kørt hele vejen til Chicago, havde vi planlagt at sove natten over på et hotel, da det ikke kunne betale sig at køre tilbage. Om søndagen tog vi hen til et Outlet Mall tæt på hotellet. Et outlet mall er et shoppingcenter hvor stort set alt er på tilbud. Brugte alt for mange penge, men trøstede mig selv med at jeg aldrig ville finde noget så billigt igen. Fik både købt støvler og varme striktrøjer, så nu er jeg godt røstet på til vinteren som allerede er på vej. 

Vi spiste frokost på Rain Forest Cafe, som er en restaurant dekoreret som en regnskov. Det var virkelig vildt så meget de havde gjort ud af det. På loftet og væggene var der træer og blade fyldt med aber, elefanter, tigre og alverdens dyr. En gang i mellem bevægede dyrene sig og sagde en masse lyde.






Chicago

Som nævnt tidligere var jeg i Chicago for to uger siden. Vi tog afsted tidligt lørdag morgen. Allerede kl. lidt i 6 var vi ude af døren og på vej mod Cuba City hvor bussen ville hente os. Hvis jeg ikke allerede har nævnt det så var hele turen planlagt af ICES og min områderepræsentant. ICES er btw min amerikanske organisation. Efter bussen blev fyldt med udvekslingselever og deres familier, var vi på vej mod Chicago. Det er 'kun' en 3 timers tur, hvilket ikke er så slemt.





Da vi ankom tog vi straks ud på en båd som minder lidt om de der kanalrundfarter i København. Turen tog 1 1/2 time. Vi sejlede rundt gennem kanalerne og ud på Lake Michigan for at se Chicagos skyline.
Det var egentlig spændende nok at høre om Chicagos historie og alt det, men det var måske lige i overkanten med 1 1/2 time ude på vandet i 'The Windy City' (Chicago er også kendt som 'Den blæsende by' herover).






Efter båden fik vi omkring to timer til at spise. Vi blev sat af ved et spiseområde i midten af byen. Der var en KÆMPE McDonalds, en Rain Forest Cafe og  til sidst en Hard Rock Cafe at vælge i mellem. Vi valgte at spise på Hard Rock, som jo altid er lækkert.



Efter at have spist kørte bussen mod en zoologisk have lidt udenfor byen. Da vi ankom var det så småt begyndt at regne, og eftersom ingen af os havde medbragt paraplyer besluttede vi os for at vente i bussen, indtil folk kom tilbage. En zoologisk have kan man jo altid opleve.

Da bussen igen var fyldt op tog vi mod et teater hvor The Blue Man Group optræder. The Blue Man Group er en gruppe på tre mænd som, ligesom i navnet, er blå. De snakker ikke imens de optræder, men jeg følte mig alligevel underholdt. Det var ikke tilladt at tage billeder, så har desværre ikke noget at vise jer andet end det her billede jeg har fundet på nettet.

All rights goes to triangleartsandentertainment.org

Klokken var nu ved at blive mange, så vi kørte hen på hotellet for at spise pizza og slappe af. Der va arrangeret et pool party i hotellets pool, men jeg var alt for træt til at deltage i det.


Næste morgen tog vi tidligt afsted igen. Vi kørte mod The Willis Tower (tidligere Sears Tower). Det er en kæmpe skyskraper, som vidst nok er Nordamerikas største. Vi kørte op på toppen hvor der var den smukkeste udsigt. Der er lavet tre bokse agtige ting som består udelukkende af glas. Altså vægge, loft og gulv. Det var rigtig grænseoverskridene at træde ud på glasset, da du kunne se vejene under dig, men det var også rigtig flot.








Vi brugte længere tid der, end jeg synes der var brug for, men omkring middag var vi på vej mod The Cloud Gate (også kendt som The Bean). Det er en kæmpe skulptur i midten af downtown Chicago. Overfladen er ligesom et spejl så den skinner helt ekstremt når solen rammer den. Havde glædet mig rigtig meget til at se den, da jeg simpelthen synes den er så cool.





Vi fik taget vores billeder og kørte mod shoppingcenteret. Det var meningen vi skulle have 3 timer til at shoppe og spise frokost, men på grund af trafikken endte vi med at have 1 time og 45 minutter. Det endte med vi småløb rundt for at nå i de forretninger vi ville. Men det var fint nok, vi var jo ikke taget til Chicago bare for at shoppe. (Selvom jeg sagtens kunne have fortsættet i timevis).



Efter shoppingturen gik turen igen hjemad mod Wisconsin og masser af lektier...

Homecoming Dance

Ville lige hurtigt fortælle hvad jeg lavede til Homecoming festen...
Allerede kl. 10 havde jeg en frisør aftale. Jordan kørte mig til frisøren hvor jeg fik lavet mit hår.
Sad der i lidt over en time før hun var færdig med at krølle mit hår og sætte det op. Derefter fik jeg lavet mine negle og så tog vi hjem så jeg kunne gøre mig klar.
Jeg havde god tid, men min homecoming gruppe havde en aftale om at mødes kl. 5 hos min veninde Ali, for at tage billeder, hvilket betød jeg allerede skulle afsted kl. 4.30.





Kayli, som bor længere nede af vejen gav mig et lift hen til Ali hvor alle de andre ventede. Vi fik egentlig hurtigt overstået alt det fis med billeder så vi besluttede os for at tage hen til Steve's pizza som var der hvor vi skulle spise. Det var rigtig lækkert, og hyggeligt.








Omkring halv 8 kørte vi så tilbage mod skolen så vi var fri for at stå i kø til at få taget billeder der. Skolen havde lejet en proffessionel fotograf som man kunne få taget billeder hos, hvis man ville.



Efter billederne brugte vi egentlig aftenen på at danse, hvilket var rigtig hyggeligt. Skolens del af festen sluttede kl. 11, så efter det gik vi hjem til Ali igen. Hun bor på samme vej som skolen, så det var ikke så slemt. Vi så lidt tv og snakkede indtil omkring kl. 1 hvor vi så tog hjem.




 


Tuesday, October 1, 2013

Homecoming Week

På lørdag er det Homecoming! For jer der ikke ved hvad det er, vil jeg nok beskrive det som en formel fest. I denne uge har vi Spirit Week hvor vi klæder os ud og meget andet. Igår, mandag, var det pyjamas dag hvor vi skulle tage pyjamas på i skole. Det er ikke obligatorisk at klæde sig ud, men mange gør det alligevel, da det er ret sjovt. Jeg blev pænt overrasket da jeg kom i skole og så størstedelen i skøre heldragter, badekåber og jeg ved ikke hvad. De går helt sikker all in!
Sidst på dagen kårer lærene to fra hver årgang og så derefter en vinder.

Idag, tirsdag, var tvillinge dag, hvor man skulle finde en ven/veninde og klæde sig ens ud. Jeg klædte mig ikke ud, da jeg har været på Field Trip hele dagen. Vi tog afsted til Madison (hovedstaden i Wisconsin) om morgenen, for at se Worlds Dairy Expo. Worlds Dairy Expo er en kæmpe kongress med masser af landmænd, køer og folk der ved noget om mælkeprodukter. Og ja, det var ligeså kedeligt som det lyder!

Imorgen er det Duck Dynasty dag. Duck Dynasty er et ret populært tv show, a la Robinson tror jeg nok. Vi skal klæde os ud med militær print, bandana og alt sådan noget. Torsdag er Ugly sweater dag. Altså skal vi finde vores grimmeste sweatere frem og tage dem på... Det skal skam nok blive sjovt!
Fredag er spirit dag, hvor vi skal have skolens farver på (blå og hvid). På lørdag er festen, som jeg nok skal fortælle mere om senere.

Håber i hygger <3 <3 <3

Monday, September 23, 2013

First month

Hej alle!
Det er nu officielt en måned siden jeg forlod dejlige Danmark og tog mod mit 10 måneder lange eventyr her i USA.
Jeg ville lyve hvis jeg sagde det hele har været let som en leg, for det har det langt fra. Der har været tider hvor jeg bare har haft lyst til at give op og tage hjem, og så har der været tider hvor jeg har lyst til at blive her forevigt.
Jeg havde, som tidligere nævnt, svært ved at finde venner i skolen og ved skolen generelt. Min elskede farfar er desuden gået bort d. 13. September. Jeg fik sagt mit farvel inden jeg tog afsted, men en del af mig håbede stadig han ville være der når jeg engang kommer hjem, så jeg kunne fortælle ham hvordan min rejse har været. For en uge siden, var det eneste jeg havde lyst til, at tage hjem til Danmark. Mit værtsfamilie har dog været super søde og støttende, og jeg ved min farfar holder øje med mig, og er hos mig. Det er ikke for at urolige nogle af jer, jeg skal nok blive (fordi jeg har lyst, ikke noget tvang haha). Det går bedre og bedre for hver dag.

Er så småt begyndt at falde til henne i skolen. Har fundet mit døgnrytme, som du kan læse meget mere om i mit tidligere indlæg, og får flere og flere bekendte/venner for hver dag der går. I den første uge i oktober har vi Homecoming week som jeg glæder mig helt vildt til! Ugen efter skal jeg til Chicago med min værtsfamilie og i November går turen mod Mall of America i Minnesota.
Idag var jeg på Golf tur med nogle andre fra skolen. Det var virkelig varmt og er pænt træt efter at have gået så meget. Det er første gang jeg har spillet golf, udover det vi har lavet i gynmastik side skolen startede. Det gik pænt dårligt i starten, men synes faktisk selv jeg var rimlig god hen imod slutningen! Siden vi er færdige med golf er vi så begyndt på fodbold. Amerikansk fodbold. For at sige det pænt, er det bestemt ikke noget jeg bryder mig om, og kan ikke vente med at lave noget andet.
Min gymnastik lærer er pænt streng og slutter hver sport af med en prøve. Hvis man får karakteren D eller under skal man løbe 5 omgange i næste idrætstime. I golf testen fik jeg B+, som jeg er ret stolt over :D Min lærer sagde at tidligere udvekslingsstudenter ikke har klaret sig så godt i hendes prøver, så vil bære mit B+ med stolthed.

Skal prøve at uploade noget mere, men vil ikke love for meget. Bruger 2-3 timer hver dag på lektier og så er jeg normalt for træt til at blogge. I skal ikke være bekymrede, jeg hygger mig og lever livet fuldt ud herover. Savner jer alle rigtig meget og glæder mig til at se jer igen!

P.S. Vil lige undskylde, hvis min grammatik og stavning stinker. Er begyndt at glemme det lidt efter at snakke og skrive så meget engelsk.

Wednesday, September 11, 2013

Min hverdag


Ved godt her har været lidt tomt den seneste uge, og det beklager jeg. Er jo startet i skole, så har lidt travlt med lektier og sådan. Der sker egentlig ikke så meget herover, så ville egentlig bare lave en lille opdatering om hvad jeg laver i min hverdag og hvordan det går i skolen.

I hverdagene står jeg op lidt over seks og gør mig klar og alt det, inden skolebussen kommer kl. 7.15. Kører så ca. 25 min. Før vi ankommer på skolen. Den første time starter kl. 8, så vi har ca. Tyve minutter til bare at snakke og sådan. Spørg mig ikke, hvorfor bussen ikke bare kører senere, for det ved jeg virkelig ikke.
Anyways, min første time er Algebra som jeg faktisk har med freshmen (9.klasser). Havde først Advanced Algebra som er standard matematik for juniors (11. Klasser), men synes det var lidt halv svært og forstod ikke halvdelen af, hvad min lærer snakkede om. Den anden halvdel følte jeg vi allerede havde haft før hjemme i DK, så besluttede mig for at skifte. Fik derefter tildelt Algebra 1, som er alt alt for let! Det er basically 6.-7. Klasse niveau, så lærer ikke rigtig noget. Har besluttet mig for at blive i klassen, da det er lidt besværligt at skifte, da jeg så skulle have lavet meget af mit skema om. Det er nu også rart med noget repetition af alt det jeg har glemt.
Tilbage til mit skema… Anden time jeg har er Study Hall, som er en slags lektie cafe. Synes det er en rigtig fed ide, så man ikke skal bruge hele aftenen på lektier. Hvis man ikke har noget at lave, læser man. Derefter har jeg gymnastik/study hall. Hver anden dag er gymnastik, hver anden study hall. Lige nu spiller vi golf i idræt, da vi skal på field trip her d. 20. Sep. Det er sværere end jeg troede, men fordi hver klasse kun varer 45 min. når vi ikke rigtig noget.

Mellem hver time har man kun tre minutter til at sidde klar til næste time. Det vil sige at, når klokken ringer og viser at min Algebra time er slut, har jeg tre minutter til at nå hen til mit skab, finde mine lektier jeg vil lave i study hall og sidde på mit plads i study hall klasseværelset. Når jeg har idræt, har jeg også kun tre minutter til at nå hen i gymnastiksalen og skifte til sportstøj, og det samme når timen er slut.
Tre minutter lyder måske som meget, men det er det virkelig ikke! Min skole er egentlig ret lille, men hvis klasseværelserne er i den modsatte ende af bygningen kan det være lidt problematisk. Lader altid mit skab stå på klem, for ville aldrig nå det hvis jeg skulle bruge tid på at åbne det. Hvis man kommer for sent, er det automatisk eftersidning, så det er det sidste jeg har lyst til!

Min fjerde time er Art, som er virkelig hyggeligt. Min lærer er rigtig sød og vi laver egentlig ikke så meget. Det er rigtig nemt at få A i den klasse, da man bare skal aflevere det opgaven går ud på. Indtil videre har vi malet, lavet skulpturer ud af tråd, og nu tegner vi.

Efter det har jeg Food Science, som jeg nok bare ville oversætte til hjemkunstskab. Skolen har deres egen lille have udenfor med tomater, vandmelon, peberfrugter og sikkert også andre ting. Indtil videre har vi arbejdet meget med tomater. Vi har brugt rigtig lang tid på bare at plukke dem, hvilket er pænt kedeligt, men hellere det end matematik! I fredags lavede vi Green Tomato Pie. Og ja, det smager ligeså dårligt som det lyder. De sidste to dage har vi cannet dem, altså puttet dem i glas for så at fryse dem ned.

Efter Food Science har jeg frokost. Maden på skolen er virkelig dårlig efter nogle få forsøg, så prøver så vidt som muligt at pakke min egen mad. I dag spiste jeg dog Chicken Quesadillas, som var overraskende godt!
Efter en halv times frokost har jeg så American Literature, som er det engelsk fag juniors får tildelt. Det er nok den sværeste klasse jeg har udover historie. Men min lærer er rigtig flink og bærer over med mit engelsk da hun jo ved jeg er fra Danmark. Det er jeg rigtig glad for, da jeg kan se hun ikke er bange for at dumpe folk og sige det de har lavet ikke er godt nok.
Vi havde en prøve i dag, så krydser fingre for det gik godt!

Min 7. time er US History, som nok er min yndlings klasse! Snakker rigtig godt med de andre i den klasse og så er min lærer virkelig cool. Indtil videre har vi ikke lavet andet end at skrive noter til de PowerPoint shows han viser os i timen, og så lave et opgaveark om det vi har gennemgået. Synes af en eller andet grund det er rigtig svært at følge med, og har lidt svært ved at forstå alt han snakker om. Jeg kan dog ikke droppe klassen da den er obligatorisk at tage som udvekslingsstudent, så må bare knokle alt det jeg kan. Har desuden heller ikke lyst til at droppe den, da alle er så søde!

Min sidste time er Chemistry. Det er slet ikke det samme som kemi hjemme i DK, kan jeg fortælle. I hvert fald ikke den slags kemi jeg havde. Vi har indtil videre kun brugt tid på tal og matematik og alt sådan noget. Det er lidt forvirrende, men det kunne være værre. Læreren er også rigtig sød, så det gør det hele meget bedre efter en lang dag.

De sidste 20 på dagen har alle et såkaldt Homeroom. Vi laver egentlig ikke så meget. Man vælger selv om man vil lave lektier eller læse, bare man tier stille og laver noget. Synes det er lidt spild af tid, da man bare kunne lave de ting derhjemme. Kl. 15.15 har jeg endelig fri og så tager jeg bussen hjem.

Hold da op et indlæg jeg har fået skrevet. I får lige lidt om første skoledag og så skal jeg nok stoppe for denne gang.

Var rigtig nervøs første skoledag og for at være helt ærligt, gik det ikke særligt godt. Kendte kun en, en pige som bor længere nede af vejen, Kayli, så følte mig rigtig ensom. Kayli og jeg har ingen timer sammen, så var helt på egen hånd. Hun introducerede mig dog til nogle af sine venner, men havde stadig rigtig svært ved at føle mig tilpas.
Har læst og hørt rigtig meget om at udvekslingsstudenter var rigtig populære, og at alle ville snakke til én. Jeg gik mest for mig selv den dag og følte mig rigtig ignoreret af alle. Jeg er, som de fleste der læser dette nok ved, ret genert og stille, så det var lidt svært at nå ud til folk og starte samtaler med fremmede.
Inden vi alle bliver helt deprimeret, så vil jeg sige det går meget bedre nu. Jeg var til fodboldkamp i fredags, hvilket var sååå fedt! Følte mig som en helt anden person og fik snakket med en masse fra skolen. Det hjalp mig rigtig godt på vej, og de sidste tre dage har været meget bedre, da jeg efterhånden er begyndt at kende folk og få nogle venner.
Er ikke i nærheden af at være den populære på skolen og bliver det nok heller aldrig. Men det er fint nok, for kan mærke det går bedre og bedre for hver dag. Er blevet inviteret til bålfest halløj i weekenden, så det ser jeg rigtig meget frem til!

Har krampe af at skrive så meget, så stopper for nu. Håber i hygger jer hjemme i DK, med hvad end i nu har gang i… Skal prøve at opdatere lidt oftere, men lektier er altså min første prioritet <3

Sunday, September 1, 2013

First Week

Har været lidt rundt omkring de seneste par dage. Fordi min familie bor så tæt på grænsen til Iowa og Illinois, har jeg egentlig ikke brugt så meget tid i Wisconsin. Den nærmeste storby hedder Dubuque og lægger 15-20 min væk i bil, hvilket er ingenting for amerikanerne. Dubuque ligger i Iowa og har en befolkning på 60.000 mennesker. Det er der vi er kørt hen for at spise, shoppe, og så videre... Pretty much alt hvad vi har brug for ligger der.
Anyway, ville egentlig bare fortælle om nogle af de ting jeg har lavet i løbet af ugen.
Min familie kan godt lide at spise ude, så i tirsdags var vi på en vildt lækker italiensk restaurant kaldet Olive Garden. Det var rigtig hyggeligt og autentisk, og det var ægte italiensk pasta der blev serveret.
Min værtsmor, Cindy og min værtssøster Jordan, tog mig også hen til sådan en elevator ting. Ved ikke helt hvordan jeg skal forklare det, men det var sådan en lille vogn som kørte os op på toppen af en bakke, hvor der så var udsigt over Dubuque. Har brugt meget tid med de to, da min værtsbror Justin og min værtsfar Rory arbejder. Justin arbjeder om natten, så bruger det meste af dagen på at sove. Han bor desuden i kælderen så jeg ser ikke så meget til ham.





Torsdag aften var jeg i biografen med Jordan og min anden værtssøster Jenelle. Jenelle bor ikke hjemme, så det var første gang jeg var sammen med hende. Hun er rigtig sød, og har fået at vide fra de andre i familien at jeg minder rigtig meget om hende, personligt.
Vi så The Mortal Instruments - City of Bones, som var fin nok. Er helt vild med Lily Collins, der spiller hovedrollen, men nogle gange kunne filmen godt blive lidt kedelig.
Bagefter tog vi ud og spise - igen, igen, igen! De elsker virkelig at spise ude eller spise junkfood fra fryseren, så føler mig lidt usund. Især når vi tager bilen alle vegne. Har dog prøvet at holde igen, ved at bestille salater og løbe på løbebåndet i kælderen. Var også i Target igår hvor jeg fik købt en masse frugt.

Igår formiddags tog mig, Jordan, Justin og Cindy til Davenport som ligger 1 1/2 time væk fra hvor jeg bor. Grunden til vi tog så langt væk, var fordi jeg skulle hen til en telefon forretning, kaldet AT&T som er den eneste internationale i USA. Den nærmeste var i Davenport, så der tog vi altså hen. Det viste sig så at min telefon var låst, hvilket pænt sagt er noget lort. Damen fra AT&T sagde man kunne finde en eller anden kode som kunne låse den op, så det må jeg lige få gjort. Men føler mig lidt besværlig hvis vi skal køre hele vejen derned igen bare på grund af mig.

Der lå et okay stort shopping center dernede, så der brugte vi også et par timer. Fik købt nogle ting jeg manglede, og nogle længere shorts til skolen. Om aftenen lavede vi bål ude i haven, hvor vi spiste s'mores. Det består af to kiks, chokolade og ristede skumfiduser. Super lækkert!


Er lige kommet hjem her kl. 23 fra at se en film. Mig, Jordan, Cindy og Rory kørte ud til et Drive-in movie theatre hvor vi så en film der hed Planes. De viser to film om dagen, men vi frøs pænt meget, så vi til sidst besluttede os for at tage hjem. Planes er egentlig en animeret børnefilm, der minder lidt om Cars, men den var nu meget sød. Elskede konceptet med drive-in! Vi tog Rorys truck, så der lå jeg bag i mens filmen kørte.

Håber i hygger hjemme i DK, og endnu en gang tillykke med fødselsdagen mor <3